Øen Šolta, Kroatien

Šolta ligger 16 km fra Split, tæt nok på til at kunne ses fra Rivaen på en klar dag, og alligevel er det den ø, de fleste glemmer. Spørg en turist om de dalmatiske øer, og du hører Hvar, Brač og Vis. Næsten ingen nævner Šolta.

Jeg er kommet her i årevis og har skrevet om øen én gang før. Denne gang gjorde vi noget andet: Vi tog kameraet med og kørte gennem de fleste landsbyer på øen, fra færgehavnen i Rogač til solnedgangshavnen i Maslinica. Vi besøgte også Tvrdic Honey.

Teksten her er ikke en transskription af videoen. Tænk på den som de noter, du tager med hjem: hvor landsbyerne ligger, hvad hver af dem er god til, og hvad du skal vide, før du går om bord på færgen.

Bemærk: Videoen har danske undertekster

Se videoen, hvis du foretrækker billeder frem for detaljeret tekst. Uanset hvad er jeg sikker på, at Šolta vil overraske dig.

Det skal du vide om Šolta

  • Sådan kommer du derhen: Šolta er forbundet med Split hele året. Mellem Split og Rogač sejler en bilfærge fra Jadrolinija (ca. 50 minutter) og en hurtigfærge fra Krilo Shipping (ca. 25 minutter). En enkeltbillet for fodgængere koster omkring 6 €. Tjek aktuelle priser og sejlplaner og køb billetter på ksc.hr.
  • Transport på øen: Busserne fungerer godt. De venter ved kajen, når færgen ankommer, og kører fra landsbyerne i takt med sejlplanen, så en dagstur fra Split uden bil er helt muligt. Bemærk: Taxa er dyrt, og der findes hverken Uber eller Bolt på øen.
  • Størrelse: Šolta er 60 km², højst 19 km lang og omkring 4 km bred. Befolkningen er omkring 2.000, fordelt på 8 bebyggelser.
  • Besøgende: Šolta tager imod omkring 17.000 turister om året, som tilbringer ca. 125.000 nætter på øen. Det betyder, at den gennemsnitlige gæst bliver cirka en uge.
  • Priser: Šolta er billigere end Brač og Hvar. De to store supermarkeder ligger i Grohote. Ellers er der små butikker og kiosker. Priserne er lidt højere end på fastlandet, men ikke dramatisk.
  • Mad: Stomorska, Maslinica, Rogač og Nečujam har alle restauranter med lokal mad langs promenaden. Vi spiste ikke ude på denne tur, så jeg vil ikke lade, som om jeg kan anmelde restauranter. Men i Maslinica gælder mit gamle tip stadig: Spørg de lokale efter Šišmiš (restauranten Flagermusen). Øen er kendt for olivenolie, vin og honning.
  • Uden for sæsonen: Mange restauranter lukker uden for sommeren. Tjek det, før du bliver sulten.

Landsbyerne på Šolta

På vores seneste filmtur besøgte vi 5 af de 8 landsbyer. Her er min vurdering.

Maslinica

Maslinica på vestkysten er stadig mit yndlingssted på øen: en lille promenade, en ACI-marina, en håndfuld småøer foran og det restaurerede slot Martinis Marchi, i dag et luksushotel. Fordi byen vender mod vest, har den også de bedste solnedgange på Šolta.

Du kan besøge Maslinica på en dagstur fra Trogir eller Split. Turene kombineres ofte med et besøg i Den Blå Lagune ved Drvenik Veli, men der findes også andre kombinationer.

Min familie og jeg holdt ferie i Maslinica for år tilbage, og vi nød det virkelig. Efter den seneste tur ville Maslinica stadig være mit førstevalg, hvis jeg skulle af sted igen.

Maslinica har nogle fine stenstrande, og de er ikke for overfyldte.

Havnepromenaden i Maslinica på Šolta med palmer, flag, lystbåde og restauranter ved vandet
Havnen i Maslinica: lystbåde, palmer og en række restauranter. Sejlerne ved godt, hvorfor de lægger til her.

Rogač

Rogač er dér, du ankommer, og de fleste besøgende får kun et glimt af landsbyen, når de kommer eller sejler igen: færge, katamaran, tankstation og et par caféer, hvor man kan se båden komme ind. Der er en hyggelig havnefront, men ingen forelsker sig i Rogač ved første blik.

Det synes jeg er ærgerligt. Da vi var der, havde jeg ikke tid til at gå rundt i Rogač, men jeg fik droneoptagelser af hele bugten, og ud fra dem er Rogač meget pænere, end folk tror. På optagelserne fik jeg øje på tre fine strande. Stranden Banje, i bugten øst for havnen, ser særligt ud til at være et besøg værd.

Havnen i Rogač på Šolta med sejlbåde, motorbåde og gamle stenhuse mellem pinjetræerne
Rogač, porten til Šolta. De fleste haster igennem for at nå bussen. Deres tab.

Grohote

Grohote er hovedbyen, cirka 2 km op ad bakke fra Rogač. Her lever øen faktisk: skolen, posthuset, apoteket, politiet, sundhedscenteret, et lille grønttorv og de to største supermarkeder. Det er også en af de ældste bebyggelser, med rester fra romertiden nær sognekirken.

Skal du handle eller på apoteket, tager du hertil. Vil du på stranden, kører du væk igen.

Vi gik gennem Grohote, og det er en ganske fin lille landsby. Næsten hele byen består af gamle stenhuse. De vigtigste seværdigheder er Kaštel Slavić, som i dag huser borgmesterkontoret, og det gamle broderskabshus med galleri og turistkontor. Ingen sagde, at ø-politik ikke måtte komme med tykke stenmure.

Kaštel Slavić i Grohote på Šolta, et befæstet stentårn med rosetvindue og en gammel gårdsplads
Kaštel Slavić i Grohote. Bygget til at holde ubudne gæster ude, i dag en af grundene til at kigge forbi.

Nečujam

Nečujam ligger for enden af øens største bugt, vendt mod Split. Bugten er formet som et blad, og centrum af Nečujam ligger for enden af en af armene. Der er flere strande rundt om bugten, herunder en af Šoltas største, samt et stort lejlighedskompleks. Om aftenen fyldes bugten med både til ankers.

Under besøget blev jeg overrasket over, hvor meget der bygges nyt rundt om bugten, især antallet af feriehuse med pool. Tilsyneladende er den moderne dalmatiske drøm en privat pool 50 meter fra havet.

Selv om vi var der i begyndelsen af juli, var Nečujam på ingen måde overfyldt. Jeg så heller ikke mange restauranter eller barer for enden af bugten, så jeg er usikker på, hvor stort udvalget er, når man vil spise ude.

Stenstrand i Nečujam på Šolta med lavt turkis vand og en oppustelig vandpark
Stranden i Nečujam: lavt vand til børnene, en oppustelig vandpark og plads nok til alle andre.

Stomorska

Stomorska er øens ældste havn, på nordøstkysten. Husene klatrer op ad skrænten over en lille havn, og promenaden nedenfor er dér, det hele sker: restauranter, caféer, et par butikker og om sommeren en række sejlbåde.

Jeg blev overrasket over, hvor få mennesker der var i Stomorska. Vi så seks til otte restauranter, alle åbne, så der må være gæster. Vi så dem bare ikke. Enten gemte de sig for juli solen, eller også var de alle taget til Hvar for dagen. Hvis det ikke var for Maslinica, ville jeg vælge Stomorska som base for en ferie på øen.

Havnen i Stomorska på Šolta med et sejlskib af træ, motorbåde og huse med røde tage på skråningen
Havnen i Stomorska, hvor udflugtsbådene fra Split kigger forbi til frokost.

Gornje Selo, Srednje Selo og Donje Selo

Øvre, Mellemste og Nedre Landsby. Kroatiske stednavne er ikke altid poetiske. Disse tre landsbyer i indlandet var engang de vigtigste steder på øen, dengang det at bo væk fra kysten betød at bo væk fra pirater. I dag er de stille klynger af gamle stenhuse, omgivet af stendiger og olivenlunde.

Det er det Šolta, de fleste besøgende aldrig ser, og efter min mening den del, der bedst forklarer øen.

Bortset fra at køre igennem i bil havde vi ikke tid til at udforske de tre landsbyer. Vi havde planlagt at besøge vingården Marinac i Srednje Selo, men den var desværre lukket den dag, vi kom. Da de hørte, at de var gået glip af et besøg fra os, sendte de mig en flaske Dobričić til at smage på. Kroatisk gæstfrihed i en nøddeskal.

Tvrdic Honey

Før besøget sagde nogen til mig: „Du skal besøge honningstedet på Šolta.“ Jeg anede ikke, hvad de talte om, men senere fandt jeg ud af, at de mente Tvrdic Honey, så selvfølgelig tog vi derhen.

Vi blev taget imod af ejeren, Goran. Han har arbejdet med bier i 30 år, og wow, han ved virkelig alt om dem. I haven har han indrettet et klasseværelse, hvor „elever“ (altså besøgende) lærer om bier, og han viser bistader fra begyndelsen af 1900-tallet ved siden af dem, der bruges i dag.

Inde i bygningen finder du det, Goran kalder verdens største honningsamling: 800 glas fra hele verden. Jeg spurgte, hvordan han har fået fat i alle glassene, og interessant nok sender folk dem faktisk til ham! Du kan også lære at rulle et lys af bivoks og smage honningen fra Gorans bier. Rosmarinhonningen var særligt god.

Jeg kan klart anbefale et besøg hos Tvrdic Honey. Det er superinteressant for både voksne og børn.

Vingårde

Som nævnt nåede vi ikke vingården Marinac, og det var virkelig ærgerligt, men vingårde står helt sikkert på listen næste gang. Jeg smagte Dobričić-vinen, og den gav mig lyst til mere. Det er ret sejt, at Dobričić-druen er hjemmehørende på øen, og der er ikke mange andre steder, hvor du finder en vin lavet på den.

Cykling

Jeg blev overrasket over, at vi næsten ikke så nogen på cykel. Jeg synes, Šolta er perfekt til cykling, med lidt trafik og ikke for mange stejle bakker, så overvej det, hvis du besøger øen. Alle andre syntes at foretrække en lejebil med aircondition. Turistkontorets hjemmeside nævner cykeludlejning i Maslinica og ét sted i Stomorska.

Kajak

Lej en kajak i Maslinica og padl rundt om nogle af de små øer. Kurenat Adventures (på Rivaen, ved siden af strandbaren Punta) er stedet at tage hen.

Strande og bugter

Šolta har omkring 80 km kyst, og meget lidt af den er sand. Forvent sten, flade klipper og klart vand. Tag badesko med, og lad idéen om et liggestolsimperium blive på Hvar.

  • Nečujam: den store bugt, let at komme til og god for familier, plus flere andre strande i bugtens øvrige arme
  • Maslinica: en hovedstrand over for marinaen, der strækker sig ind i den næste bugt, stranden Šipova en bugt længere væk og småøer foran til bådture
  • Stomorska: mindre stenstrande og badesteder langs klipperne på begge sider af havnen
  • Sydkysten: talrige stille bugter og populære ankerpladser for sejlbåde, som regel kun tilgængelige med båd eller ad en grusvej

Af de strande, vi besøgte, kunne jeg bedst lide den i Maslinica, men husk, at vi ikke nåede sydkysten.

Sandstrand i Šipova bugten på Šolta med badende, en katamaran og klart lavt vand mellem grønne bakker
Šipova: rigtig sand, lavt vand og en katamaran parkeret i bugten. Svært at brokke sig.

Hvem bør besøge Šolta?

Personligt tror jeg, at par i den midaldrende og ældre ende får mest ud af Šolta, men øen egner sig også til familier med mindre børn. Yngre rejsende og familier med teenagere vil nok finde den mindre attraktiv.

Kort sagt: Alle, der leder efter en rolig ferie i Kroatien, hvor det vigtigste er strandtid og en overkommelig middag på restaurant, vil synes, at Šolta er et godt sted. Selv i højsæsonen kan du finde steder, der ikke er overrendte, især Stomorska og Nečujam.

Prisen for det er færre aktiviteter, færre ture og meget små landsbyer med begrænsede muligheder. Men Split er kun en kort færgetur væk, så en dagstur dertil kan opveje det.

Bedste tidspunkt at besøge Šolta

Šolta føltes aldrig overfyldt for os, heller ikke i højsæsonen. Da vi var der i begyndelsen af juli, var de fleste steder overraskende stille.

Til Maslinica ville jeg vælge juni eller slutningen af august. Til resten af øen fungerer juli og august fint, for selv da skal du ikke kæmpe om pladsen. Foretrækker du det mindre varmt, så tag af sted i juni eller september.

Uden for sommersæsonen lukker mange restauranter, så planlæg i forvejen, hvis du kommer i foråret eller efteråret.

Stenstrand i Maslinica på Šolta med badegæster, pinjetræer og klart turkis vand
Stranden i Maslinica: småsten, skygge under pinjerne og krystalklart vand. Ikke et dårligt sted at vente på solnedgangen.

Hvor skal du bo på Šolta?

De fleste overnatningsmuligheder er lejligheder og feriehuse. Maslinica og Nečujam har flest huse til leje.

Så vidt jeg ved, er der i øjeblikket kun to hoteller på øen: Martinis Marchi i Maslinica og ét hotel i Stomorska.

Camping og glamping: Der er en glamping-mulighed nær Maslinica og en lille campingplads nær Stomorska, der hedder Mido.

Slottet Martinis Marchi i Maslinica på Šolta med palmer, cypresser og havnepromenade
Slottet Martinis Marchi i Maslinica. Bygget mod pirater, i dag beskytter det dig mod dårlig kaffe.

En kort historie om Šolta

Nærheden til Split har selvfølgelig præget Šoltas historie. Et par nedslag:

  • Grækerne kaldte den Olynta i det 4. århundrede f.Kr., og romerne kendte den som Solenta. I modsætning til Hvar havde den aldrig en græsk koloni eller en stor by.
  • Under romerne var øen landlig, med landvillaer og Diokletians fiskedam ved Piškera (295 e.Kr.).
  • Efter at avarerne plyndrede Salona i 614, flygtede mange indbyggere til Šolta. I middelalderen hørte øen under Split og forsynede byen med oliven, vin, korn, kalk og sten.
  • Venedig herskede over øen fra 1418 til 1797. For at undslippe pirater og osmanner flyttede landsbyerne ind i landet og byggede forsvarstårne, såsom tårnet Slavić i Grohote og senere slottet Marchi i Maslinica.
  • Østrig styrede øen indtil 1918. Under Anden Verdenskrig var den besat, og i 1944 blev befolkningen tvangsevakueret.

Min dom over Šolta

Šolta prøver ikke at imponere dig, og det er hele pointen. Ingen partyhavn, ingen designbutikker, ingen kø til et fotosted. Det, du får, er olivenlunde, stenlandsbyer, klart vand og en solnedgang i Maslinica, der ikke koster noget.

Vil du have natteliv, så tag til Hvar. Vil du opleve, hvordan de dalmatiske øer var, før alle fandt dem, så tag færgen til Rogač.

Og hvis du mangler én grund mere: Jeg missede mit vingårdsbesøg, og vingården sendte mig alligevel en flaske. Prøv det på Hvar.

Se videoen ovenfor, og skriv i kommentarerne, hvilken landsby du ville vælge som base på Šolta.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Øen Lokrum Kroatien
Videoer
Morten Smalby

Lokrum Øen

På mine mange besøg i Dubrovniks gamle bydel og på de berømte bymure har jeg altid kigget over mod Lokrum

Read More »